3 veldrevne isbutikker – SALG2019-10-09T13:03:18+00:00

Project Description

TRE VELDREVNE ISBUTIKKER I ROSKILDE
Egen produktion og attraktive beliggenheder

Paradis Roskilde ApS består af 3 veldrevne isbutikker med attraktive beliggenheder i 4000 Roskilde. De producerer selv isen dagligt i deres isproduktion, som ligger i baglokalerne til butikken i Algade – og det har de gjort siden opstarten i marts 2007.

I 2011 åbnede salgsvognen på Roskilde Havn, og i 2018 rykkede de ind i Trekroner, hvor der er 31 siddepladser.

Paradis på Roskilde Havn har den højeste omsætning af alle Paradis-butikker i Danmark og USA, og butikken i Algade deler andenpladsen med Paradis i Odense.

Isen til alle tre butikker produceres stadig dagligt i Algade.

Primære produkt er den hjemmelavede, friske is, som de selv producerer dagligt i Algade  – lavet på økologisk mælk, fløde og rørsukker, samt de allerbedste råvarer. Den sælges i vaffel eller bæger – eller blendet med økologisk letmælk som milkshake og frapper.

Der sælges også to-go bokse, og forskellige minidiske, der kan lejes til arrangement og fest. Herudover sælges frisklavet kaffe og mange blends af is og kaffe.

Shake-frappe-iskaffe-kategorien er i kraftig vækst, og har været det i de seneste 5 år.

Butikkerne åbner første weekend i marts hver år – og lukker ned for vinteren efter uge 42 (efterårsferien). Virksomheden er pt. i drift 8 måneder om året, 3 måneder lukket ned og 1 måned bruges på at forberede sæsonen/rekruttere. I sæsonen er der åbent 7 dage om ugen, i alle butikker.

Med nuværende omsætning er der tilknyttet 3 isproducenter og 45 deltidsmedarbejdere, når man er i højsæsonen.

Vil du vide mere?

Kontakt os

Bestil materiale

Ring til os på 2424 9898

Send en mail på info@heidebyestate.com