SOLGT

GRØNNEGADE 8 + 8A,  4000 ROSKILDE – LH2526

Skøn og sjældent udbudt ejendom med mange muligheder – beliggende i hjertet af Roskilde!

Ejendommen er beliggende midt på Grønnegade, som er en ældre vej midt i Roskilde by – tæt på ALT, herunder stationen,
bymidten m.m.

Ejendommen, der er opført i 1988 er fuldmuret og i gode gedigne materialer. Den er opdelt i 3 ejerlejligheder, der sælges samlet og hvoraf 2 i dag er registreret til erhverv og 1 er bolig (1. salen).

Erhvervslejligheden i stuen har i mange år været anvendt til tandlægepraksis, og er opført med pæne klinkegulve, og er i dag indrettet med et større modtagerrum/reception samt 3 øvrige, gode rum, samt et fælles gangareal med bl.a. nydeligt toilet. Erhvervslejligheden i kælderen har været udlejet sammen med arealet i stueplan, og byder på god loftshøjde og indeklima, og er inddelt med større køkken-/opholdsrum samt fint og lyst lokale med plads til kontor, mødelokale mm. Herudover depotrum samt adgang til toilettet i stueplan.

På 1. salen forefindes skøn ejerlejlighed (bolig) med 2 soveværelser, stort og lyst køkken/alrum og stue i ét, og med bl.a. skøn spiseplads og direkte udgang til den sydvendte altan ind mod gården. Herudover dejligt badeværelse, med både kar og brus samt ekstra toilet på repos ved indgangen til lejligheden. Overalt klinkebelagt med gedigne fliser. Boligen har egen adgang via separat indgangsparti fra Grønnegade, og man træder ind i stor, rummelig entré med god plads til overtøj, sko m.m.Der er gulvvarme (fjernvarme) overalt i ejendommen, og ejendommen fremtræder i al almindelighed i god stand og opført i gode materialer.

Hyggeligt lille sydvendt gårdareal, med diskret placering. Brugsret til parkeringsplads, hvor der kan holde to biler i forlængelse af hinanden.

Ejendommen egner sig både som investeringsejendom med bolig og erhverv, men absolut også egnet som brugerejendom.

Slutteligt er der med den nye lokalplan på trapperne mulighed for at søge om ændret anvendelse, såfremt det f.eks. måtte ønskes at konvertere erhverv til bolig.

Da ejendommen var fuldt udlejet, genererede den en årlig lejeindtægt på kr. 400.000,-.

Kontakt mægler for at høre mere om denne særdeles spændende ejendom.

Vil du se mere?

Kontakt os

Bestil materiale

Ring til os på 2424 9898

Send en mail på info@heidebyestate.com

For privacy reasons Google Maps needs your permission to be loaded.