Projekbeskrivelse

HELLIGKORSVEJ 66, 4000 ROSKILDE – LH2039

Bolig og erhverv på god placering

Velbeliggende og velholdt ejendom i røde mursten og med tegltag. Facaden er delvist pudset.

På 1. sal er der en lejlighed på 130 kvm, som bliver fri til købers eget brug eller genudlejning pr. 1. april 2021. Denne er indrettet med indgangsparti/entre med flisegulv og trappe op til selve lejligheden. Store badeværelse med fliser og god skabsplads samt adgang til sauna. Stort dejligt spisekøkken med mange skabe. Stor lys stue med trægulve, brændeovn samt udgang til stor altan. Herudover 2 gode værelser. (Fotos af boligen kan fremsendes).

Stueetagen er i dag registreret til erhverv og er indrettet til 3 erhvervslejemål. Herudover er det netop indrettet en mindre bolig på ca. 40 kvm., der afventer endelig ibrugstagningstilladelse hos kommunen. Denne indeholder værelse, flisebadeværelse med brus samt opholdsrum med åbent køkken, med hvide elementer.

De tre erhvervslejemål ligger alle med facade og egen indgang ud mod gaden. Lejemålet til venstre er udlejet til kontor og indeholder stort kontor/butik med brændeovn og med glasvæg til mødelokale/kontor. Videre adgang til personalekøkken og toilet – som deles med lejemålet i midten. Dette består i øvrigt af ét rum/kontor og er pt. ledigt for udlejning. Det sidste erhvervslejemål, placeret til højre er udlejet til frisør og indeholder salonen, baglokale samt toilet.

Erhvervslejemålene har alle trægulve og fremstår lyse og er istandsat i nyere tid.

Erhvervslejemålet til venstre lejer ligeledes kælderen, som indeholder to meget store depotrum.

Bag ejendommen forefindes endvidere isoleret udhus. Carport samt parkeringspladser til 2 biler. Herudover er der brugsret til 1 p-plads til højre for ejendommen.

Hyggelig ældre have.

Beliggende i det eftertragtede Roskilde Vest – et område med klassiske murstensvillaer og lidt erhverv. Tæt på skole, institutioner og idrætsfaciliteter.

Såfremt køber måtte ønske det, tilbyder erhvervslejeren til venstre (GlasXpert) at fraflytte lejemålet. Således vil hele ejendommen (på nær frisøren) kunne være tom, såfremt køber måtte ønske en evt. ombygning.

Vil du se mere?

Kontakt os

Bestil materiale

Ring til os på 2424 9898

Send en mail på info@heidebyestate.com

For privacy reasons Google Maps needs your permission to be loaded.
I Accept