Projekbeskrivelse

HIMMELEV BYGADE 53, 4000 ROSKILDE – LH2103

Helt igennem unik og enestående ejendom beliggende i det attraktive Himmelev.

En utrolig flot kombineret bolig- og erhvervsejendom, opført i 2000 af Tømrermester Martin Hasted. Overalt fremstår ejendommen i særdeles velvedligeholdt stand og med mange spændende og unikke detaljer.

Meget flot og repræsentativ bolig med et samlet areal på i alt ca. 400 etagemeter inkl. disponible rum. Haveanlæg roligt placeret bag ejendommen, mod syd/vest og direkte til grønt areal. Skønne solterrasser og opvarmet pool.

Ejendommens erhvervsdel er udlejet, og kan benyttes til eget brug eller investering. Boligdelen bliver fri til egen disposition.

 Boligen:

Adgang til boligen er via en unik stor hall, som er åbent fra gulv til kip. Herfra er der fuld adgang til resten af boligen, hvor der i stueplan er direkte adgang til en mindre lejlighed (registreret til kælderareal på BBR) som indeholder eget toilet/bad, køkken i åben forbindelse med stue og et værelse. I den anden ende af dette niveau er der adgang til en virkelig god garage med port og plads til 2 biler, samt bryggers og vaskesøjle.

På det forhøjet stueareal, er der 3 gode værelser med eget fælles badeværelse og et stort soveværelse med god skabsplads samt eget stort og lyst badeværelse. I midten af stueetagen ligger husets hjerte med et flot åbent køkken, spiseplads og stue i direkte forbindelse til en flot og lys havestue. Her kan man virkelig nyde haven, poolen og roen. Ejendommens øverste etage er udnyttet til en flot tv-stue med loft til kip og et større vinduesfag. Fra denne etage er der adgang til en solrig og skøn terrasse.

Erhverv:

Der er 2 erhvervsbygninger fordelt på kontor og lager. Den ene bygning (Bygning 1 på BBR) er i et plan med kontorlokaler, mødelokale, større køkken med spiseplads, toiletter/bad og herfra direkte adgang til lager. Den anden erhvervsbygning (Bygning 3 på BBR) er et nul-energihus, som er opbygget med materialer fra Rockwool og med hjælp fra samme firma. Bygningens stueplan er indrettet med showroom/lager og et mindre the-køkken. 1. salen er med 4 selvstændige kontorer samt 2 toiletter. Begge bygninger samt p-område fremstår meget flot og velholdt.

Placeret i eftertragtet område, tæt til såvel øvrige blandede bolig/erhvervsejendomme. Men ligeledes tæt til boligkvarterer, indkøb, skole og rekreative områder. Kort afstand til ringvejen og videre til motorvejsnettet.

Vil du se mere?

Kontakt os

Bestil materiale

Ring til os på 2424 9898

Send en mail på info@heidebyestate.com

For privacy reasons Google Maps needs your permission to be loaded.
I Accept