INDUSTRIVEJ 37, 4000 ROSKILDE – LH2601
Markant domicilejendom med optimal fordeling mellem kontor og lager/produktion – Hjørnegrund!

På særdeles attraktiv hjørnegrund i Roskilde Industrikvarter udbydes denne velholdte og præsentable domicilejendom med lager-/produktionsfaciliteter og moderne administrationsafsnit.

Ejendommen er beliggende i et af områdets absolut bedste erhvervsområder og opnår en meget høj eksponeringsværdi og synlighed mod de omkringliggende færdselsårer. 2 min. til motorvejsnettet.

Ejendommen udgør i alt ca. 820 m² og har en yderst velfungerende og balanceret fordeling mellem kontor- og la-gerkvadratmeter, med ca. 240 m² kontor og administration og resterende areal indrettet til lager og/eller produktion. Denne fordeling gør ejendommen særdeles anvendelig for en bred vifte af virksomheder, der ønsker administration og drift samlet under ét tag. Kontorarealerne fremstår lyse, moderne og funktionelle med bl.a. mødelokale, celle- og storrumskontorer samt personalefaciliteter, hvilket skaber professionelle og repræsentative rammer. Lager- og produktionsarealerne (loftshøjde på 330) er regulære og fleksible med flere porte (B: 330 H: 268), der sikrer effektiv varehåndtering og gode logistiske forhold.

Ejendommen er overalt i flot og moderne stand og kan overtages og tages i brug uden behov for væsentlige investeringer.

Grunden er befæstet og fuldt hegnet og råder over ca. 16 parkeringspladser. Endvidere forefindes alarm- og overvågningsanlæg, som understøtter en sikker anvendelse.

Ejendommen er ideel til bl.a. håndværksvirksomhed, engrossalg, teknisk virksomhed, installationsfirma, servicevirksomhed eller lignende, hvor der stilles krav til både synlighed, funktionelle lager-/produktionsarealer og velfungerende administrationsfaciliteter.

En sjældent udbudt og yderst velbeliggende domicilejendom med mange anvendelsesmuligheder i et stærkt erhvervsområde.

Vil du se mere?

Kontakt os

Bestil materiale

Ring til os på 2424 9898

Send en mail på info@heidebyestate.com

For privacy reasons Google Maps needs your permission to be loaded.