Udlejer opdagede, at en anden end lejer beboede lejligheden, fordi låntageren kontaktede udlejer. Udlejer fremsendte et påbud til lejeren, og lejeren forsøgte at få låntager til at fraflytte lejemålet, hvilket låntageren ikke ønskede. Påbuddet blev derfor ikke efterkommet af lejeren, hvorfor udlejer anmodede fogedretten om at udsætte lejer af lejemålet.
Udlejeren gjorde over for fogedretten gældende, at lejeren havde fremlejet lejligheden ulovligt, da lejer var fraflyttet lejligheden, fordi lejer ønskede at flytte sammen med sin kæreste. Udlejer gjorde gældende, at dette ikke var en midlertidig hindring, som er påkrævet, jf. LL § 70. Dette medførte en væsentlig misligholdelse fra lejers side, som bevirkede, at udlejer var berettiget til at opsige lejemålet. Det påkrav, som udlejer havde sendt til lejer, var ikke blevet efterkommet, ligesom lejer ikke havde sandsynliggjort, at lejer havde et grundlag for at få udsat låntageren at lejemålet ved fogedens hjælp.
Fogedretten fandt, at udlån mod vederlag var at sidestille med fremleje. Fogedretten lagde til grund, at lejer var fraflyttet lejemålet for at flytte sammen med sin veninde. Retten fandt ikke, at lejers indflytning hos en veninde opfyldte betingelserne i LL § 70, stk. 1, og der var derfor tale om ulovlig fremleje. Da lejer ikke havde godtgjort, at lejer havde et grundlag for at udsætte låntagere, fandt fogedretten endvidere, at misligholdelsen var væsentlig, og at udlejeren som følge heraf retsmæssigt havde ophævet lejemålet, jf. LL 93, stk. 1, litra f.
Fogedrettens kendelse blev kæret til Østre Landsret. Landsretten stadfæstede kendelsen af de samme grunde som fogedretten havde anført.